Ferielukning

Tved Arkiv holder ferielukket fra mandag den 20. juni 2022 til og med søndag den 7. august 2022.
Kontakt til arkivet i ferieperioden er på telefon 2961 6430.

BEMÆRK
Næste arrangement bliver en tur til Edelsminde tirsdag den 23. august 2022 kl. 19.
Plakat opsættes i begyndelsen af august. 

Arkivnyt 2022

Bladet er nu klar til at blive delt ud. I år har arkivet valgt emnet “Vindmøller”. 
I løbet af den næste måned vil arkivets frivillige gå rundt og sælge medlemskort.
Igen i år koster et medlemskab kr. 50,00 for en husstand. Det er muligt at betale kontant, via banken eller med MobilePay.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen 

Generalforsamling 2022

Generalforsamlingen 2022 blev som annonceret afholdt den 31.03.2022. Der var 20 deltagere. Både formandens beretning og regnskabet blev godkendt.  Lone Gjerstrup Hansen ønskede ikke at fortsætte i bestyrelsen. Verner Littau-Jensen blev valgt i stedet for.  Jytte Johansen ønskede ikke genvalg, som suppleant. Poul Pedersen blev ny suppleant.
På bestyrelsesmødet den 22.04.2022 konstituerede bestyrelsen sig.

Efter generalforsamlingen holdt tidligere stadsarkivar i Odense, Jørgen Thomsen, et inspirerende foredrag om lokalarkivernes opståen og betydningen af arkivernes arbejde.

 

Julelukket

Arkivet holder julelukket fra fredag den 10. december 2021 til og med søndag den 2. januar 2022.
Arkivet kan i ferien kontaktes på telefon 2961 6430 (Arkivleder Hans Erik Hansen)

 

BESØG I LOGEN AMBROSIUS TORSDAG DEN 18. NOVEMBER 2021 KL. 19.00

Besøget i Logen Ambrosius  den 18. november var en succes.  14 personer deltog fra arkivet og logen orienterede om deres arbejde samtidig med at vi så de smukke lokaler. Også et 13 meter langt træbord blev beundret.  Arkivet takker logen for gæstfriheden.

Logen er vært ved en kop kaffe/te, mens der fortælles om logens arbejde.
Adressen er Englandsvej 8. Tilmelding er nødvendig, fordi højst 40 personer kan deltage.

Tilmelding på telefon 4026 4041 eller på mail senest den 12.11.2021.

2021-11-18 Besøg i Logen Ambrosius

ARKIVERNES DAG 13.11.2021 KL. 10-12

Lørdag den 13. november 2021 holder arkivet åbent fra kl. 10 til kl. 12. Arkivets frivillige medarbejdere vil vise rundt i arkivet og hjælpe, hvis der er spørgsmål vedr. arkivets registreringer. 

Landsbyen Tvede omkring 1793

Torsdag den 9. september 2021 kl. 19

Fra Skolevej 6 går vi en tur gennem Tved by. Undervejs vil arkivet fortælle om en del af de steder, som lå i byen for næsten 230 år siden. Arkivnyt 2021 omhandler samme emne, så turen vil give et endnu bedre kendskab til det gamle Tved.
Efter turen er arkivet vært ved en øl eller vand.

20 personer deltog i turen. Arkivleder Han Erik Hansen fortalte om de enkelte gårde, når vi stod på det sted, hvor de havde ligget. Vi fik også vist en lille del af det stendige, som havde været skel mellem byen og markerne. Aftenen sluttede i arkivet, hvor gæsterne kunne se den udstilling, som supplerede rundturen.